Ja — men kun for én bestemt gruppe. Sorte køkkenredskaber af nylon-plast (grydeskeer, spatler, piskeris) kan afgive PAA (primære aromatiske aminer) til varm mad. En dansk undersøgelse fra 2005 fandt, at 12 ud af 19 sorte nylon-redskaber — omkring to ud af tre — overskred grænseværdien, i værste tilfælde 240 gange (ing.dk). Nyere stikprøver tegner et roligere billede: i Fødevarestyrelsens seneste kontrol af nylon-køkkenredskaber (2022) overholdt 28 ud af 29 produkter grænseværdien (foedevarestyrelsen.dk). Redskaber af massivt træ, rustfrit stål og korrekt hærdet silikone er ikke omfattet af PAA-problemet — det er knyttet til plasttypen nylon, ikke til farven sort i sig selv.
Vi har ikke selv undersøgt redskaber kemisk. Siden bygger på Fødevarestyrelsens, DTU Fødevareinstituttets og Ingeniørens offentliggjorte tal, med kilde ved hver påstand. Artiklen indeholder affiliate-links nederst (markeret «Annonce»).
Vil du skifte? Se alternativer i træ ↓
Hvilke farlige kemikalier er der i plastik?
Det dokumenterede problem i sorte plastredskaber er PAA (primære aromatiske aminer) — en stofgruppe, der blandt andet omfatter benzidin, anilin og 4,4-methylendianilin, som i dyreforsøg er kræftfremkaldende og desuden kan give allergiske reaktioner og gendefekter (ing.dk). Stofferne opstår i sort nylon og vandrer over i maden, når redskabet udsættes for varme. DTU Fødevareinstituttet (dengang Danmarks Fødevareforskning) har testet flere runder sorte nylon-redskaber og fundet produkter, der afgav skadelige aminer (food.dtu.dk). I 2005-undersøgelsen blev grænseværdien i gennemsnit overskredet 50-100 gange, og selv efter 120 timers kogning — svarende til to års daglig brug — afgav nye redskaber stadig PAA over grænsen (ing.dk).
En anden og løsere påstand er, at sort plast generelt stammer fra genanvendt elektronikplast med bromerede flammehæmmere. Den bygger på en international undersøgelse (Toxic-Free Future, publiceret i Chemosphere), der testede 203 sorte plastgenstande og fandt brom i 20 af dem. Undersøgelsen indeholdt en beregningsfejl, der gav en ti gange for lav grænseværdi, og medietallet «85 procent farlige» dækkede 17 ud af de 20 udvalgte genstande; med den korrigerede beregning lå eksponeringen under 2 procent af det tilladte (gengivet af nyheder24.dk). Fødevarestyrelsens sider om plast og genanvendt plast nævner hverken sort plast, elektronikaffald eller bromerede flammehæmmere. Det veldokumenterede danske fund er PAA i sort nylon — ikke flammehæmmere fra e-plast.
Hvilket materiale er bedst til køkkenredskaber?
Der er ikke ét bedste materiale til alt, men rustfrit stål og massivt træ er de eneste af de fem gængse materialer, som hverken er ramt af PAA-fundene eller af EU’s positivliste-krav til plast. Sådan ligger materialerne ifølge de danske kilder:
| Materiale | Varmetolerance ifølge kilden | Må / må ikke |
|---|---|---|
| Sort nylon/plast | Ingen generel gradgrænse i kilden — producentens brugsanvisning skal angive temperatur og tid | Må ikke ligge og koge med i gryden; tag den op, når du ikke rører (foedevarestyrelsen.dk). I 2022-stikprøven var 1 af 29 ulovlig (foedevarestyrelsen.dk) |
| Silikone | Nye forme afbages ved 200 °C i et par timer uden indhold, før de bruges (foedevarestyrelsen.dk) | Utilstrækkeligt hærdet silikone kan afgive stoffer til maden (foedevarestyrelsen.dk) |
| Massivt træ | Ikke opgjort i kilderne | Ikke omfattet af PAA-fundene eller positivliste-kravet, som gælder plast (foedevarestyrelsen.dk) |
| Bambus (massiv) | Ikke opgjort i kilderne | Massive bambusredskaber er ikke plast. Bambus som fyldstof i melaminplast («bambus-melamin»-skåle og -krus) er derimod ulovligt som fødevarekontaktmateriale i EU, fordi bambus juridisk er en græs og ikke «træ» (foedevarestyrelsen.dk) |
| Rustfrit stål | Ingen gradgrænse i kilden | Kog nye stålredskaber af inden brug — det mindsker afgivelse af krom og nikkel, som er størst fra nye gryder og ved syreholdig mad (foedevarestyrelsen.dk) |
Er aluminiumsgryder farlige?
Nej, ikke når de er belagt eller lakerede. Ubelagt aluminium kan derimod afgive stoffer til maden, især ved syreholdige og salte fødevarer, og Fødevarestyrelsen anbefaler at undgå at tilberede eller opbevare syreholdig mad som frugtjuice og frugtgrød i ubelagt aluminium (foedevarestyrelsen.dk). Belagt eller lakeret aluminium udgør ifølge samme kilde ikke et problem.
Hvilke typer plast er godkendt til fødevarer?
Plast til fødevarekontakt skal overholde EU’s forordning 10/2011, som opstiller en positivliste over tilladte monomerer og additiver (foedevarestyrelsen.dk). Godkendte produkter mærkes efter forordning 1935/2004, artikel 15 — med teksten «til kontakt med fødevarer», glas-og-gaffel-symbolet eller en specifik angivelse som «kaffemaskine». Symbolet står sjældent alene: der skal følge en brugsanvisning med, hvilke fødevaretyper, kontakttider og temperaturer produktet er testet til; uden begrænsninger betyder mærkningen, at materialet kan bruges til alle fødevarer og temperaturer (foedevarestyrelsen.dk). Genanvendt plast reguleres separat af forordning 1616/2022: råvaren skal stadig overholde 10/2011, og genvindingsprocessen skal godkendes af EU-Kommissionen efter EFSA-vurdering (foedevarestyrelsen.dk).
Fødevarestyrelsens oversete råd: kog ikke grydeskeen med
Fødevarestyrelsens egen anbefaling til grydeskeer nævnes sjældent, selv om den er lige så konkret som PAA-fundene: lad ikke grydeskeen ligge og koge med i gryden — tag den op, når du ikke rører rundt (foedevarestyrelsen.dk). Rådet gælder køkkenredskaber generelt, ikke kun de sorte: de fleste grydeskeer og paletknive er ikke testet til at ligge nedsænket i varm mad i lang tid, og styrelsen henviser til, at man skal tjekke, om der følger en brugsanvisning med brugstemperatur og -tid (foedevarestyrelsen.dk). Selv en grydeske i «sikkert» materiale bør altså ikke simre med hele madlavningen igennem — brugsmønstret afgør risikoen sammen med materialet.
Samme forsigtighed gælder andre plastmaterialer i køkkenet: melaminplast tåler typisk mad op til 70 grader og må ikke i mikrobølgeovnen (foedevarestyrelsen.dk), og en teflonpande bør ifølge samme kilde typisk ikke opvarmes til mere end 260 °C. Forløbet omkring offentliggørelsen af de første fund er beskrevet i Ingeniørens opfølgning, hvor Fødevarestyrelsens daværende vicedirektør anbefalede at kassere gammelt sort nylon-køkkengrej.
Skift til træ eller stål
Er du i tvivl, om dine sorte plastredskaber er nylon, og om de er testet, er massivt træ og rustfrit stål de materialer, hverken PAA-fundene eller positivliste-kravet rammer. Det er billigst og enklest at skifte de sorte grydeskeer, spatler og piskeris ud — ikke fordi alt sort plast er farligt, men fordi man ikke kan se på et redskab, hvilken tredjedel det tilhører. Hvilket træ, der holder længst, og hvad et sæt koster pr. del, har hurtigmums.dk gennemgået i de bedste køkkenredskaber i træ.
Annonce: knapperne herunder er affiliate-links — vi får provision, hvis du køber; det koster dig ikke ekstra.
Skal du kun skifte ét redskab?
Grydeskeer i rustfrit stål — sammenlign Køkkenredskaber i træ — sammenlign
Kilder
- Fødevarestyrelsen: Køkkenredskaber og emballage — grydeske-rådet, melamin (70 °C), teflon (260 °C), silikone (afbagning 200 °C).
- Fødevarestyrelsen: Prøveresultater 2022, PAA fra nylon — 29 testede, 28 overholdt, 1 paletkniv overskred.
- Fødevarestyrelsen: Plast, Genanvendt plast, Metaller og legeringer, Mærkning.
- Ingeniøren: «To ud af tre sorte skeer er kræftfremkaldende» — 19 testede, 12 over grænsen, 50-100×, værst 240×, 120-timers-test (Fødevaredirektoratet/Danmarks Fødevareforskning, november 2005).
- Ingeniøren: «Styrelsen syltede oplysninger om giftige grydeskeer».
- DTU Fødevareinstituttet: «Køkkenredskaber af sort nylon kan afgive giftige stoffer».
- nyheder24.dk om fejlen i Toxic-Free Future/Chemosphere-undersøgelsen.